I det fynske folks tjeneste

Europæerne fra Fyn - ESP

-

-

SPANIEN

Benny Hansen & Janne Valentin Lassen
Det var en interrail-ferie der førte Janne Valentin Lassen og Benny Hansen fra Midtfyn, til byen Coin nær Malaga i Sydspanien. Et besøg på et gartneri blev til et arbejde. Et arbejde de nu har haft i over 10 år. Benny som administrerende direktør på gartneriet Europlantas, mens Janne arbejder som sekretær samme sted.
I alt er der 24 ansatte i gartneriet, der producerer 1,5 millioner blomster til det spanske marked årligt.


Benny Hansen og familie bor nu i Sydspanien

Familien tæller også datteren Laura på fire år. Hun går i den lokale skole i Coin. For hende har forældrenes valg betydet, at hun trods sine kun fire år allerede taler dansk, spansk og engelsk. Det sidste skyldes, at hun et par gange om ugen bliver hentet i skolen af familiens engelske hushjælp Linda.

Tilvænning til Spanien
Coin tæller i alt cirka 20.000 indbyggere og ligger oppe i bjergene lidt sydøst for storbyen Malaga. Kort derfra ligger også selve kyststrækningen, hvor op imod 35.000 danskere har bosat sig. For den fynske gartner-familie er det dog ikke danskerne der trækker. De har bygget en hverdag op med spanske venner - og venner fra mange andre nationaliteter.
Det har på mange måder krævet tilvænning at flytte fra Fyn til Sydspanien. Somrene bliver utroligt varme - med op til 46-47 grader i dagtimerne, og hele uger, hvor nattetemperaturen ikke kommer under 30 grader.

Fremtiden for familien er og bliver Spanien. Dog med den tilføjelse, at Janne drømmer om et hus på Fyn. Gerne ned til skov og strand. Hvor det er muligt at bo et par måneder om året, så båndene til familien på Fyn kan forblive tætte.

Se programmet fra Coin her

Læs mere...

- om Spanien på landets turistside (på engelsk)
- om byen Coins historie (på engelsk)
- familiens arbejdsplads Europlantas (på spansk)
- artikel om Europlantas

 

 

 

Lone Eidseth
Spaniens hovedstad Madrid er også hjemby for fynske Lone Eidseth. Til daglig arbejder hun på den danske ambassade i byens midtpunkt - i fritiden går hun bl.a. på falkejagt sammen med kæresten Javier Revuelta.
Hvis det stod til Lone Eidseth fra Nordfyn, så foregik transporten rundt i Madrid på cykel. Men ingen cyklister ses i den spanske hovedstad - det er helt og holdent bilernes domæne. Derfor må den inkarnerede cyklist foreløbigt undvære det foretrukne transportmiddel.


Lone Eidseth på tapas-bar

Fritiden er spansk
Til gengæld føler fynboen ikke særligt mange afsavn ved at være bosat i Spanien. I snart fire år har hun arbejdet i Madrid, som eksportrådgiver på den danske ambassade, med speciale inden for bl.a. IT, design og tøj.
Det er i fritiden Lone Eidseth især har taget Spanien til sig. Sammen med spanske venner går turen ofte ud i byen, hvor aftensmaden spises på en typisk tapas-bar. En bar hvor små portioner lokale delikatesser indtages - ofte stående ved baren.
Fritiden involverer også kæresten Javier Revuelta. Sammen går parret på jagt med falk. Ikke med gevær, men med en levende jagtfalk, der på sin herres ordrer nedlægger bytte, så som kaniner og fasaner.

Se programmet fra Madrid her

Læs mere...

- om ambassaden i Madrid
- om Lones salg af økosystemer
- om Spanien på landets turistside (på engelsk)

 

 


Om Spanien
Der bor 39.334.000 i Reino de España, som landets officielle navn er. På trods af Spaniens store kontakt med resten af verden, er 99,9% af befolkningen katolikker. Siden landet blev indlemmet i EU i 1986 er landets bruttonationalproduktet steget støt. I dag udgør det $13.580 per indbygger - knap det halve af Danmarks ($29.890 per indbygger). En pæn del af landets indtjening stammer fra turisme, og hele 10% af befolkningen er beskæftiget med turisme.

Fakta

- Spanien har en af verdens største fiskeflåder
- andelen af EU-husholdninger med vaskemaskine er mindst i Spanien (17%)

Ved du noget? Så send os et tip