Fængsel på Langeland

Over 150 fængselspladser bliver oprettet på Langeland. De mange nye fængselspladser skal forkorte køerne til afsoning.

-

Langeland får mellem 150 og 170 fængselspladser. Justitsministeriet vil oprette et midlertidigt fængsel i det tidligere asylcenter Holmegård på Langeland.

Fængslet skal primært benyttes til personer der skal afsone relativt korte domme for spirituskørsel.


Der bliver plads til mellem 150 og 170 indsatte i det nye midlertidige fængsel.

Foreløbig skal fængslet kun benyttes i et halvt år, indtil køerne til strafafsoning er blevet væsentligt forkortet.

Sydlangelands borgmester er glad for Justitsministeriets beslutning og håber på at kriminalforsorgen stadig har brug for bygninger efter at det halve år er gået.

Det nye fængsel på Langeland skal ledes af Kim Andersen, der i dag er fængselsinspektør i Søby Søgård.

Oversigt

    Oversigt