Færgeleje i Spodsbjerg bygges om

Færgelejer i Spodsbjerg og Tårs på Lolland skal bygges om til international standard. Det sker som foreberedelse til at ruten bliver sendt i udbud. Der ventes ikke større ændringer i færgedriften, mens arbejdet står på.

Kan bruges af flere

De nuværende færegelejer er såkaldte sakse-lejer, som kun kan benyttes af den slags færger, som Scandlines hidtil har besejlet ruten med.

Men fra 21. december bliver ruten sendt i udbud. For at flest mulige rederier får mulighed for at deltage, bliver færgelerne bygget om til vinkelrette L-lejer - en international standard, som langt de fleste rederiers færger er bygget til.

Regningen betales af Sund og Bælt, som har indgået kontrakt med Per Aarsleff A/S om at udføre arbejdet.

To færgelejer nok

Arbejdet omfatter kun ombygning af to af de ialt fire lejer, fordi det er nok til den fremtidige besejling.

Ombygningen går i gang straks og ventes at være færdig i april 2006. Vinderen af udbuddet skal besejle ruten fra 1. maj 2006.

Oversigt

    Oversigt