* I 2000 holdt DR sit første melodi grand prix for børn. Dengang gik det under navnet "Børne1erens Melodi Grand Prix".
* Allerede to år efter fik Børnenes MGP vokseværk. Nu kom MGP til at gælde hele Norden. I samarbejde med Norge og Sverige blev der holdt MGP Nordic.
* I 2003 blev MGP-showet endnu større. I samarbejde med European Broadcasting Union (EBU) blev der holdt et Junior Eurovision Song Contest i Forum i København, hvor 16 europæiske lande var med.
* I 2006 meldte Danmark sammen med sine naboer Norge og Sverige sig ud af det europæiske børne-MGP. Herefter genoptog de tre lande MGP Nordic.
* MGP Nordic udvider i 2007 samarbejdet, så Finland også er med i sangkonkurrencen. Showet blev dette år holdt i Oslo.
* I 2010 blev der ikke holdt Børnenes MGP i Danmark. DR ville dette år "finde en ny måde at lave konkurrencen på". Derudover blev MGP Nordic også aflyst, da Sverige valgt at trække sig ud.
* MGP blev i 2011 relanceret med et coaching-forløb som præmie i stedet for en pladekontrakt.
* Børnenes MGP blev dette år for første gang holdt samme sted som Dansk Melodi Grand Prix, nemlig i Ballerup Super Arena. Begge shows er siden hen blevet holdt samme sted.
* MGP blev de første fem år holdt hos DR i København, mens de efterfølgende blev holdt hos DR og Musikhuset i Aarhus.
* Der har været forskellige værter på showet gennem årene, men især værterne Camilla Ottesen og Jacob Riising går igen.
* Ved dette års MGP er det Martin Brygmann og Sofie Linde, der skal styre showet.