I det fynske folks tjeneste

Falck skal drive lægeklinik på Ærø

Falck Lægehuse overtager driften af Region Syddanmarks lægeklinik på Ærø. Aftalen gælder i fire år.

Region Syddanmark har aftalt med Falck Lægehuse A/S, at virksomheden skal bemande to lægeklinikker i de kommende fire år.

Den ene klinik ligger på sygehuset i Ærøskøbing, og klinikken får op til 1.600 patienter. Den anden klinik ligger i Esbjerg.

Det har ikke har været muligt at finde praktiserende læger, som vil overtage klinikkerne permanent. Derfor har driften af de to klinikker været i udbud.

- Vi har indgået en rigtig god aftale med Falck Lægehuse, som betyder, at der i øjeblikket ikke er nogle borgere på Ærø eller i Esbjerg, der risikerer at skulle køre meget langt for at finde en læge, som har plads til dem.  Med aftalen kan vi skabe den kontinuitet og stabilitet, som vi ønsker, at borgerne skal have, uanset hvor de bor i regionen, siger formanden for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark, Tage Petersen, Venstre.

Fakta om lægeklinikken på Ærø

  • Lægeklinikken ligger på sygehuset i Ærøskøbing, og der er i dag omkring 400 patienter tilknyttet.
  • Aftalen med Falck Lægehuse A/S betyder, at op til 1.600 patienter kan tilknyttes klinikken, som er normeret til én lægestilling.
  • Siden 1. februar 2016 har læge Hans Berthelsen midlertidigt passet klinikken, og han vil stå for driften, indtil Falck Lægehuse overtager driften 1. december 2016. Aftalen gælder i fire år.
  • Falck Lægehuse skal også indgå i lægevagten sammen med øens øvrige læger.

 

Ved du noget? Så send os et tip