Fik røvet tegnebog med 11.400 kroner

En 35-årig mand blev torsdag udsat for røveri på Roersvej i Odense. Manden var klokken halv to stoppet op ved Banko Centret for at tisse, da han overfaldet.

De to mænd kom kørende på en knallert. De stoppede ud for den 35-årige mand og truede ham med en kniv til at udlevere sin pung med 11.400 kroner og forskellige kort.

Herefter forsvandt de to røvere på en uindregistreret sort/grå knallert. Politiet efterlyser to mænd:

Den ene var ca. 170 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført rød fuldface styrthjælm med røgfarvet viser,  kort sort dunjakke og sorte blanke træningsbukser. Han talte med udenlandsk accent.

Den anden mand var også almindelig af bygning og iført en sort fuldface styrthjælm. Han bar en kort sort dunjakke og blå cowboybukser.

Oversigt

    Oversigt