Filmfestival sætter fokus på Sverige

Odense Filmfestival fra 19. til 24. august kører en bred vifte af specialprogrammer. Et af dem sætter fokus på svensk film, som har stor succes.

Svensk kort- og dokumentarfilm har gode vilkår, blandt andet takket være et samarbejde mellem det Svenske Filminstitut og svensk TV.

Det har affødt en lang række novellefilm og dokumentarfilm af høj kvalitet, hvoraf nogle bliver vist i Odense Filmfestivals specialprogram om Sverige.

Nogle af dem er så nye, at de får premiere i Odense.

Festivalen præsenterer også projektet: "Den Mobile Dokumentarredaktion - Om at blive gammel i Sverige"

Redaktionen drog i 2007 ud i Sverige for sammen med ældre mennesker at skildre deres egne refleksioner om livet.

200 ældre medvirkede og var med til at producere 35 kortfilm, 35 radiodokumentarer, en dokumentar til svensk TV, en bog og en masse fotos.

Under festivalen præsenteres projektet med film i biografen og en opsamlende udstilling.

Oversigt

    Oversigt