FilmFyn støtter 18 Frames i 2012 og 2013

FilmFyn har netop besluttet fortsat at bakke op om 18 Frames, både i 2012 til de nuværende elevers midtvejs- og afgangsfilm - samt til et nyt hold i 2013, såfremt de midler matches af andre fonde.

FilmFyn har dermed valgt at samle midlerne til de korte uddannelsesfilm, så de målrettede talenter dyrkes og det erhvervsrettede lag styrkes.

- Vi ser 18 Frames som et af de vigtigste projekter, der kan skabe nye talenter på Fyn. Derfor har vi over de næste to år besluttet at understøtte de nuværende og kommende elever med knap 300.000, siger Bo Damgaard.

Ambitionen er at videreføre 18 Frames med et nyt hold fra 2013, og det er i FilmFyns perspektiv en vigtig satsning.

- Jeg ser en ide i, at FilmFyn understøtter en videreudvikling af 18 Frames, så uddannelsen fortsætter med et "hold 2". Vi vil gerne fremme flere talenter, der på sigt også kan være et lokalt udgangspunkt for filmproduktion på Fyn året rundt, siger Bo Damgaard.

18 Frames har haft et travlt år, hvor etableringen og de første film har været i fokus.

I november og december producerede de tre hold deres midtvejsfilm, der alle optaget på Sydfyn.

Oversigt

    Oversigt