I det fynske folks tjeneste

Flaskecontainer sprængt af fyrværkeri

En flaskecontainer fyldt med glas og tomme flasker eksploderede torsdag aften i det sydlige Odense, efter at ukendte gerningsmænd havde smidt kraftig fyrværkeri ned i containeren. Glasset i containeren blev slynget 50 meter rundt i alle retninger.

-

Eksplosionen skete kort efter klokken 18 på en parkeringsplads ved kollegiet på Landbrugsvej i det sydlige Odense. Politiet formoder, at gerningsmændene har kastet kraftigt knaldfyrværkeri ned i containeren.

Containeren blev sprængt med alt indhold, og glasset fløj i alle retninger. Ingen mennesker kom til skade ved eksplosionen.

Ingen vidner har set nogen kaste fyrværkeri i containeren.