Forkullet lig fundet i udbrændt hus i Svendborg

Et forkullet lig blev natten til onsdag fundet i et udbrændt parcelhus i Svendborg. Ifølge vagtchef Hans Frederiksen, Fyns Politi, er der formentlig tale om liget af husets beboer, en mand i 50'erne, men det er endnu uklart.

- Det vil først blive slået fast ved en endelig identifikation i morgen, siger vagtchefen.

Før mandens i dentitet er fastslået vil politiet ikke oplyse adressen på det udbrændte hus.

Umiddelbart er der ingen pårørende til manden, som ifølge politiet hverken er gift eller har børn. Men først i løbet af onsdagen bliver også det endelig slået fast.

Onsdagen skal også bruges til tekniske undersøgelser af brandtomten, men umiddelbart tyder det på, at der er sket en ulykke, hvor nogle stearinlys har antændt branden.

Oversigt

    Oversigt