I det fynske folks tjeneste

Forsker: Send flere pindsvin

Siden juni har Sophie Lund Rasmussen fra Biologisk Institut på SDU indsamlet trafikdræbte pindsvin over hele landet, men der er ikke kommet så mange fynske som håbet.

Selvom pindsvin er et almindeligt syn, ved man meget lidt om det.

For eksempel ved man ikke, hvor stor bestanden af pindsvin er herhjemme, eller hvordan den har det. Er den gået frem eller tilbage? Hvordan påvirker forandringer i landskabet, for eksempel veje, dem? 

Der er mange ubesvarede spørgsmål om pindsvin, men Sophie Lund Rasmussen fra Biologisk Institut på SDU vil forsøge at besvare nogle af dem.

For at gøre det, beder hun offentligheden om hjælp og opfordrer folk til at samle trafikdræbte - eller på anden vis døde - pindsvin op og aflevere dem i en af de 20 indsamlingsstationer rundt om i landet heraf fire på Fyn. Du kan se hvor de er her.

Men efter en måneds indsamling mangler der stadig fynske pindsvin til arbejdet, så Sophie Lund Rasmussen beder fynboerne om yderligere hjælp.

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du finder et dødt pindsvin.

Og her kan du læse mere om projektet.

Ved du noget? Så send os et tip