I det fynske folks tjeneste

Frøfabrikken ryger stadig fem dage efter branden

Røgen stiger stadig fra resterne af den store lagerbygning hos ProDana frøfabrikken på Fåborgvej i Odense. Mere end fem døgn efter branden ulmer de enorme mængder græsfrø stadig og den brændte lugt sniger sig rundt i kvarteret.

-

Små brande blusser op
Siden søndag morgen har Odense Brandvæsen ellers oversprøjtet de nedbrændte bygninger med vand. Alligevel kan det ikke undgås at små brande blusser op, når der bliver tilført ilt under oprydningsarbejdet.

Kan give hovedpine
Røgudviklingen er dog ganske svag og skulle være uden skadelige stoffer. Nogen kan dog føle røgen generende og i værste fald få hovedpine. Odense Brandvæsen opfordrer derfor folk til at blive indendøre.

Ved du noget? Så send os et tip