I det fynske folks tjeneste

Frygter motocrossbane i baghaven

I årevis har motocross-folket i Odense kæmpet for en bane. Nu overvejer kommunen at imødekomme ønsket og placere en bane i nærheden af Fraugde. Det forslag vækker utilfredshed blandt naboerne.

01:41

I årevis har motocross-folket i Odense kæmpet for en bane. Nu overvejer kommunen at imødekomme ønsket og placere en bane i Sanderum. Det forslag vækker utilfredshed blandt naboerne.

1 af 2

Fyns Motorsport har manglet en træningsbane de seneste 18 år, efter at Højbjergbanen blev lukket.

Foreningen har selv foreslået en placering ved Kærby Mose i Langeskov - ved siden af den store nyrestaurerede landskabshave på Sanderumgård. Det bekymrer indehaveren af godset.

- Folk skal have ro, fred og fordybelse, når de kommer i haven og i det hele taget kunne snakke sammen. Da vi hørte, at man planlægger en motocrossbane kun en kilometer herfra, gik vi noget i sort, siger Susanne Vind til TV2/FYN.

Flere andre naboer frygter ligeledes at få en motocrossbane i baghaven.

- Det giver både problemer i forhold til miljøet og støjen. Borgerforeningen arbejder i forvejen med problemer med støjen fra skydebanen, siger Peter Nyrnberg fra Birkende Borgerforening.

Fyns Motorsport er bange for, at folk ser spøgelser, når de frygter banen.

- Det er jo slet ikke som for ti år siden. Støjniveauet er blevet sænket, og en bane vil give mindre støj end i en stue, hvor man sidder og ser fjernsyn, siger Lars Bo Rasmussen, der er formand i Fyns Motorsport.

I aften er der borgermøde i Fraugde Fritidscenter om placeringen af motocrossbanen, som udover Langeskov foreslåes placeret i Beldringe.

TV2/FYN sender live fra mødet i udsendelsen klokken 19.30.