To fynboer blev millionærer i weekenden - men ingen af dem har meldt sig endnu

En heldig spiller fra Langeland vandt 4,5 millioner kroner i Eurojackpot, mens en spiller fra Assens også kan kalde sig millionær.

Fyn og øerne fik to nye millionærer i løbet af weekenden.

En heldig spiller fra Langeland vandt knap 4,5 millioner kroner fredag aften, da han sammen med to spillere fra henholdsvis Tyskland og Finland delte andenpræmien i Eurojackpot.

Danske Spil mangler fortsat at høre fra Langelands nyeste millionær. Vinderen har købt sin kupon på nettet.

Ingen spillere snuppede førstepræmien, så næste uges pulje lyder på 487 millioner kroner.

Million på vej til Assens

Der var heller ikke nogen, der havde syv rigtige lottotal lørdag aften. Til gengæld kunne en heldig spiller fra Assens Kommune alligevel sikre sig en million kroner, da vedkommende vandt på Lottos millionærgaranti, der bliver trukket hver uge.

Heller ikke her har Danske Spil hørt fra den nye fynske millionær, der har købt sin kupon hos Schreiners Bøger & Papir i Østergade.

Hvis du har en lottokupon liggende derhjemme, er det derfor en god idé lige at tjekke, om du kan bytte den til et par millioner kroner. 

 

 

Oversigt

    Oversigt