Fynboer dominerer EM i banecykling

Europamesterskaberne i banecykling er domineret af fynboer. Hele fire ryttere fra Team Odense Energi er på banen i Ballerup onsdag og torsdag.

Håber på medaljer

Formanden for Cykling Odense, Claus Rasmussen, er godt tilfreds med den fynske deltagelse:
- Uden at være hoven, så dominerer vi jo banecyklingen herhjemme, så selvfølgelig skal vi også have flest ryttere med, konstaterer formanden.

Der er naturligvis store forhåbninger til Alex Rasmussen, der tidligere på året vandt Fyen Rundt. I morgen kører han og makkeren Michael Mørkøv parløb.  

- Det er jo et lille skridt på vejen mod OL, hvis de gør det godt, så det er selvfølgelig der, de satser, forklarer Claus Rasmussen.

Også Marc Hester og Casper Jørgensen kører parløb, og det er bestemt værd at holde øje med: 
- Marc Hester spurter næsten ligeså hurtigt som Alex Rasmussen, så det kan gå hen og blive rigtig godt, forudser formand for Cykling Odense, Claus Rasmussen.

Oversigt

    Oversigt