Forsvunden 77-årig hjulpet hjem af ukendt borger

Fyns Politi efterlyste fredag en 77-årig mand ved Agedrup.

Opdatering
Fyns Politi oplyser på Twitter, at manden blev fundet og hjulpet hjem af en hjælpsom borger fredag aften.

Fyns Politi efterlyste fredag aften en 77-årig mand ved navn Poul Sønderby.

Han er dement og var fredag sidst set på sin 3-hjulede mørkegrønne el-cykel i Agedrup ved 16.30-tiden. 

Poul Sønderby er 170 cm høj, almindelig af bygning med gråt hår og fuldskæg og er iført blå jeans, hvide kondisko og muligvis en sort kasket. 

På Twitter takker Fyns Politi den ukendte borger, der hjalp Poul Sønderby hjem, og de borgere, der har henvendt sig vedrørende sagen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt