I det fynske folks tjeneste

Fyns største skaterbane åbnet i Munkebo

Første del af Munkebo Multipark er åbnet før tid. De unge skatere kunne ikke vente på den officielle åbning.

01:51

1 af 2

Skaterbanen, der med 800 kvadratmeter er den største af sin art på Fyn, åbnede mandag, da betonen var tør nok til at blive taget i brug.

Det skete efter pres fra Munkebos unge, som ikke ville vente på åbningen af hele Munkebo Multipark i uge 49, fortæller formanden for parken, Klavs Norup Lauridsen.

Han er ikke i tvivl om, at banen nok skal blive brugt.

- Allerede klokken syv i morges var de første igang herude, siger han.

Udover skaterbanen kommer Munkebo Multipark til at rumme en lang række muligheder for forskellige aktiviteter for hele familien.

Mere om Munkebo Multipark