Fynsk byggefirma bøjer sig

Den faglige kamp mod det fynske byggefirma Cocktail Ejendomme har haft sin virkning og nået sit mål. Firmaet har mandag tegnet overenskomst.

Dermed er konflikten slut og såvel danske som udenlandske ansatte sikret pension, søgnehelligdagsbetaling, overtidsbetaling og kørepenge og hvad der ellers er standard i en dansk byggeoverenskomst, skriver Nyhedsbrevet 3F. 
 
Der er tale om en standard tiltrædelsesoverenskomst mellem 3F og Cocktail Ejendomme som er gældende for bygge- og anlægsarbejde i hele landet.

Timelønnen er 134 kroner i timen.

Den faglige kamp for at få den fynske firma til at tegne overenskomst har været lang og vanskelig og byggepladsen har været omfattet af en blokade siden september.
 
Nyhedsbrevet 3F har mandag eftermiddag forgæves forsøgt at få
en kommentar fra Cocktail Ejendomme, der er ejet af den fynske
rigmand Heine Delbing, der siges at være god for godt en milliard kroner.

Oversigt

    Oversigt