Fynsk radikal: Homoseksualitet er unormalt

Den fynske amstråds- og folketingskandidat for Det Radikale Venstre, Søren Steen-Jensen, er rygende uenig med sin partileder i spørgsmålet om homoseksuelles ret til adoption. Søren Steen-Jensen kalder homoseksualitet for unormalt, og afviser, at bøsser og lesbiske skal kunne adoptere børn.

-

Den fynske amstråds- og folketingskandidat for Det Radikale Venstre, Søren Steen-Jensen, er rygende uenig med sin partileder i spørgsmålet om homoseksuelles ret til adoption. Søren Steen-Jensen kalder homoseksualitet for unormalt, og afviser, at bøsser skal kunne adoptere børn.


Søndag gav den radikale partileder, Marianne Jelved, sin opbakning til at homoseksuelle får lov til at adoptere børn. Hun håber, at det radikale landsmøde i næste weekend vil vedtage en resolution, der støtter homoseksuelles ret til adoption.


Unormal tilstand
Men hendes holdning deles ikke af alle radikale. Søren Steen-Jensen, der er amtsråds- og folketingskandidat på Fyn og samtidig er medlem af partiets hovedbestyrelse, er rygende uenig med Jelved.


I en pressemeddelelse skriver han blandt andet, at \"homoseksualitet er ikke en normal tilstand\" og han afviser at \"legalisere en unormal tilstand\".


\"Jeg bekymrer mig om børnenes tarv. Og jeg tror at mange adoptionsforeninger i udlandet fremover vil afvise Danmark som modtagerland, hvis vi accepterer, at børnene kan blive opdraget af homoseksuelle, \" siger Søren Steen-Jensen.


Grænser for frisind
Det radikale hovedbestyrelsesmedlem mener, at kravene til adoptivforældre fortsat skal være omfattende, og han afviser også, at danske adoptivbørn skal kunne adopteres af homoseksuelle.


\"Jeg er måske ikke helt så frisindet som andre radikale\", siger Søren Steen-Jensen.


Også andre partier er delte i spørgsmålet homoseksuelles ret til adoption.


Læs rb-artiklerne:
Jelved støtter homoseksuelles adoption
Homoseksuel adoption deler politikerne

Oversigt

    Oversigt