I det fynske folks tjeneste

Fynske Alexander: Jeg er stolt af mig selv

01:19

Alexander Linco Jensen sluttede i top fire i årets MGP. Det var han godt tilfreds med.

1 af 2

Lørdag aften løb MGP-showet af stabelen i Ballerup Super Arena. Alexander Linco Jensen fra Haarby var med, og selvom han ikke vandt med sin sang Min egen Maria, er han stolt af sin indsats.

Flere timer inden selve showet sidder Alexander og de andre MGP-deltagere og hygger sig med slik og ungdomsblade. Alexander er stadig afslappet, men sommerfuglene begynder langsomt at blafre i maven.

- Spændingen stiger vil jeg sige. Vi sidder her og hygger i vores hyggelounge, men nervøsiteten begynderer også at komme. Men jeg har det rigtig godt. Jeg er superglad, siger Alexander.

Der er styr på prøver og tekster, og Alexander tror på, at han nok skal gøre det godt.

-Det værste der kan ske er, hvis jeg bare kvajer mig totalt. Hvis jeg vælter eller et eller andet.

Ingen sejr

Showet forløb fint, og Alexander hverken faldt eller klumrede i teksten. Men sejren gik til Nichlas og Malthe fra Chestnut Avenue.

Alligevel var oplevelsen over at have deltaget større end skuffelsen over ikke at vinde.

- Jeg var en af de sidste fire semifinalister, og det er jeg stolt af. Det var ærgerligt, at jeg ikke vandt, og jeg vil sige tillykke til Chestnut Avenue. Det var superfortjent, siger den 13-årige fynbo.

Og han fortsætter til MGP-stjernernes afterparty med ordene:

- Jeg har det godt. Jeg er stolt af mig selv. Det kan godt være, at jeg ikke vandt, men det har været en oplevelse for livet. Det er noget, jeg aldrig vil glemme.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.