Fynske kommuner risikerer straf

Tre fynske kommuner risikerer at blive straffet af regeringen, fordi de lader kommuneskatten stige til næste år. VK-regeringen har dog endnu ikke afgjort om afstraffelsen skal ramme alle kommuner eller kun dem, der har ladet skatten stige.

-

På Fyn stiger skatten til næste år i Nyborg, Ringe og Ærøskøbing. Skattestigningerne kommer til trods for at regeringen i nu to år har udstedt et generelt skattestop i hele landet. På landsplan har de fynske skattestigninger dog kun marginal indflydelse, men det har ingen betydning, mener regeringen.

\"Hvis der er en overskridelse, så er der en konsekvens. Det
er et vigtigt princip, at der ikke er nogen bagatelgrænse\", siger
Venstres finansordfører, Kristian Jensen.

Regeringen har allerede sikret sig opbakning fra Dansk Folkeparti til en straffeaktion, men først om nogle dage vil folketingsflertallet beslutte om straffen skal ramme alle kommuner eller kun de kommuner, hvor skatten  stiger.

Oversigt

    Oversigt