I det fynske folks tjeneste

Fynske smykker er danefæ

To vikingesmykker fra Fyn, der var sat på auktion hos Lauritz.com, er blevet erklæret danefæ af Nationalmuseet.

Der er tale om to skålformede kvindesmykker af bronze, som blev fundet ved Rolsted på Østfyn for 80 år siden.

De har tidligere været handlet på auktion, men da vidste Nationalmuseet for lidt om dem til at gribe ind.

Siden har arkæologer fundet mere viden, og da man fandt ud af, at de igen var til salg, greb Nationalmuseet ind.

Nationalmuseet understreger, at der ikke er sket noget ulovligt.

Sagen blev løst i mindelighed og ejeren af smykkerne har fået en dusør for dem.