Gevinst skal holde unge fra kontanthjælp

Odense Kommune laver ny model, så penge sparet ved at holde unge fra kontanthjælp nu går direkte til projekter, der sætter unge i gang med en uddannelse.

Det kan mærkes på den kommunale pengepung, hvis en dreng eller pige forlader folkeskolen og tjekker ind i kontanthjælpssystemet. Med et nyt forsøg vil Odense Kommune forsøge at lade de penge, de sparer, hver gang en ung kommer i gang med noget andet end kontanthjælp, gå direkte til at forebygge, at flere unge ender på offentlig forsørgelse.

- Vi vil vende den negative spiral, så vores begrænsning ikke altid er, at vi ikke har råd til det forebyggende arbejde, fordi vi bruger mange penge på kontanthjælp. Med vores nye model vil vi dels måle direkte på, hvad der virker, og samtidig skaffe penge til det, siger børne- og ungerådmand Jane Jegind (V), der betegner projektet som kommunal nytænkning på tværs af kasser og forvaltninger. I Odense Kommune er cirka 1000 unge under 25 år lige nu på kontanthjælp.

Ifølge rådmanden ved kommunens socialrådgivere ofte, allerede når en ung er 16-17 år, om han eller hun er i farezonen for at ende på kontanthjælp.

Oversigt

    Oversigt