I det fynske folks tjeneste

Glæd dig: Nyt mikrobryg på Flakhaven hver uge

01:00

Samtlige 18 fynske mikrobryggerier er gået sammen et iøjnefaldende samarbejde

Mikrobryggerier lægger ud med øl med birkeskud fra Fruens Bøge.

De fynske mikrobryggerier strutter af sundhed og idérigdom.

Mens øl-giganten Royal Unibrew er i fuld gang med at etablere Fyns største mikrobryggeri hos Albani, har sammenslutningen af de fynske mikrobryggerier gang i masser af nye planer og ideer. 

Læs også Albani udvider øl-brygningen: Mikrobryggeri åbnes for besøg

De første idéer ser dagens lys torsdag aften, hvor H. C. Andersen Festivals præsenterer årets program. Samtidig lancerer bryggeriet på Flakhaven for første gang en ny festivaløl i samarbejde med Carlsbergs mikrobryggeri Husbryggeriet Jacobsen, 

Og Carlsbergs folk bliver i Odense natten over.

For fredag morgen begynder brygmester Morten Ibsen fra Husbryggeriet Jacobsen sammen med brygmester Rico Brandt at skabe en øl med smag af forår fra fynske bøgeskud, der er indsamlet i Tusindårsskoven og omkring Humlepletten i Fruens Bøge. 

Læs også Jubel hos øl-elskere og bryggerier: Albani bygger stort mikrobryggeri

- Vores første samarbejdsbryg vil være inspireret af de bayerske festbier og brygget på fynsk malt, tjekkisk humle og ikke mindst fynske bøgeskud, nyindsamlede i foråret, og så har jeg gær med, som forskerne har fundet til os i Carlsberg Laboratoriets store gærbank, siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen i Valby.

Ifølge formanden for de fynske mikrobryggere Michael Sandal er fællesprojektet blot startskuddet på større visioner blandt de fynske mikrobryggere.

- Målet er at skabe et ”gastro-bryggeri”, hvor der brygges nyt øl hver uge. Bryggeriet Flakhaven danner rammen for samarbejdet med de gode fynske bryggerier, producenter, øl smagninger mv. Vi vil skabe et lokalt økosystem der med lokale råvarer skaber lokalt gourmet øl i tæt samarbejdet med de lokale producenter, uddannelses- institutioner med videre, siger Michael Sandal.

Hensigten er at producere de øl-produktioner, der falder i kundernes smag, i større kvanta med detailsalg for øje.

De 18 mikrobryggerier har blandt andet etableret eget malteri i Refsvindinge. De sidste to år har man eksperimenteret og lavet prøvebryg med fire fynske humlesorter, som nu plantes ud ved Kold College.

Stativerne til humlen laves af tømrerlærlinge hos Syddansk Erhvervsskole, mens Erhvervsakademiet Lillebælt etablerer laboratoriefaciliteter.

Fredagens brygge-program afsluttes ved 15.30-tiden, hvor Carlsberg byder på smagning af årets prisvindende ølnyhed: Jacobsen Porter med røgmalt fra Stauning. 

05:44 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.