GOG åbnede med sejr

GOG Svendborg TGI vandt lørdag fortjent 29-28 over AaB Håndbold i de to holds første kamp i denne sæsons CBB Mobil Liga.

Sidste års sølvvindere fra GOG Svendborg TGI fik en glimrende indledning på denne sæson i CBB Mobil Ligaen. På hjemmebanen i Odense besejrede fynboerne således AaB Håndbold med den nye træner Peter Bredsdorff-Larsen på bænken for første gang med cifrene 29-28.

Trods afgang af profiler som Mikkel Hansen, Magnus Jernemyr og Lasse Svan Hansen formåede den resterende GOG-trup uden en skadet Kasper Nielsen at udnytte en meget svingende indsats fra gæsternes side. Midt i første halvleg fik hjemmeholdet således lov til at score hele syv mål i træk og var da også foran 18-15 ved pausen.

I anden havleg fik nordjyderne bedre styr på spillet og nåede op på 19-19, men efter godt spil af Peter Henriksen i GOG-målet kom de aldrig tættere på sejren.

Oversigt

    Oversigt