I det fynske folks tjeneste

GOG fik sensationelt uafgjort

Portland San Antonio er et af verdens bedste klubhold. Det lod GOG Svendborg sig dog på igen måde kyse af, da fynboerne onsdag aften tog hul på Champions League. Mødet i Pamplona endte nemlig uafgjort 28-28.

Lasse Svan Hansen og GOG fik uafgjort i Spanien.

Dermed fik træner Ulf Schefvert og hans tropper en fornem start på dette års udgave af den europæiske turnering. 
- Det var meget flot, og resultatet kom virkelig efter en holdpræstation. Det var netop vores chance at spille som et hold, for når man kigger på dem spiller for spiller, så har det et stjernehold. Vi får 28-28, så det er helt okay, sagde en beskeden Ulf Schefvert til Ritzau efter kampen. 

De to hold fulgtes ad kampen igennem, og spanierne med Lars Jørgensen på holdet kunne således gå til pause med en beskeden føring på 14-13.

Anden halvleg blev ligeså tæt, og i de sidste sekunder lykkedes det fynboerne at få sat den afgørende udligning ind, som betyder, at GOG Svendborg nu har et lidt uventet point i Champions Leagues Gruppe D. 

/ritzau/