I det fynske folks tjeneste

GOG tabte moralsk opgør

Kolding var skarpest i lørdagens topopgør mod GOG i mændenes håndboldliga og vandt 35-33 efter pausestilling 18-16. Begge hold startede som lyn og torden med fornemme frispilninger og flotte scoringer fra distancen.

-

Kolding var skarpest i lørdagens topopgør mod GOG i mændenes håndboldliga og vandt 35-33 efter pausestilling 18-16.
Begge hold startede som lyn og torden med fornemme frispilninger og flotte scoringer fra distancen, selv om kampen primært gjaldt æren og det psykiske overtag forud for slutspillet om en lille måned, hvor klubberne meget vel kan møde hinanden i finalen.

GOG toer
Sejren cementerede Koldings forrygende sæson, hvor holdet, der i lange perioder har været uden profiler som Claus Flensborg og Patrick Westerholm, blot har sat tre point til i 25 kampe.

En spillerunde resterer, og Kolding er syv point foran GOG på andenpladsen.

Den tredje slutspilsplads har AaB sat sig på, mens Skjern og Team Tvis Holstebro skal fordele den sidste plads mellem sig.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip