I det fynske folks tjeneste

GOG videre i EHF Cup

Horsens og GOG er klar til kvartfinalerne i kvindernes EHF Cup efter sejre over slovakisk og polsk modstander. SK Aarhus slået ud af Cupwinners Cup.

-

København, lørdag /ritzau/
Horsens og GOG er klar til kvartfinalerne i kvindernes EHF Cup efter sejre over slovakisk og polsk modstander. SK Aarhus slået ud af Cupwinners Cup.

Mens fjerde runde blev endestationen for SK Aarhus i Cupwinners Cup for kvinder, så er Horsens HK og GOG klar til kvartfinalerne i EHF Cup. GOG tabte smalt 26-28 ude mod Nata Gdansk fra Polen, men fynboerne var aldrig for alvor truet, og den samlede sejr lød på 69-51.

Mere snævert var det for Horsens HK, der tabte 25-29 ude mod slovakiske Slovan Sala, men en solid hjemmesejr sørgede for en samlet triumf på 62-58.
SK Aarhus blev pryglet med 29-17 ude mod Podravka fra Kroatien, og samlet lød nederlaget på 44-56.
/ritzau/