I det fynske folks tjeneste

Udsigt til regn: Gråvejr med byger venter

Onsdagsvejret bliver ikke den store fest. Medmindre man altså er til gråvejr og regnbyger. Så bliver det til gengæld rigtig godt.

Temperaturen kommer i løbet af onsdagen op på ti, måske 11 grader. Og så kommer der masser af byger. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Der er udsigt til perioder med regn i løbet af onsdag eftermiddag og aften, men helt dagsregn bliver det heldigvis ikke.

- Trods alt. Og så bliver det lidt mindre blæsende, end det vi oplevede i går, siger TV 2 Vejrets Thomas Mørk.

Luften strømmer i disse dage op fra Tyskland, og den er med vejrværtens ord lidt ustabil.

- Det betyder, at der kommer lidt regn ind imellem, siger Thomas Mørk.

Temperaturen kommer i løbet af onsdagen op på ti, måske 11 grader.

- Måske lokalt endda 13 grader. Det er sådan nogenlunde det niveau, vi ligger på. Og så relativt svage vinde her fra en sydøstlig retning, siger Thomas Mørk.

Ud på aftenen komme der mere sammenhængende regn.

- Men så klarer det heldigvis op, og så er der åbnet for nogle dage, som ligner tørvejr fremefter, siger vejrværten.

00:46

Se onsdagens tidlige vejrudsigt

Luk video