I det fynske folks tjeneste

Graffitimalere pågrebet

To mænd blev natten til torsdag afsløret efter at have malet graffiti i Nørregade i Odense.

Vidner bemærkede mystisk aktivitet ved Nørregade 18 i Odense omkring klokken 04.30 natten til torsdag og varskoede politiet.

Kort efter stoppede politiet to 21-årige mænd, som havde dyser til spraydåser på sig og derfor havde et forklaringsproblem.

De to mænd blev afhørt og løsladt, men er sigtet for hærværk.