I det fynske folks tjeneste

Gymnastikskoler på Fyn til sommer

DGF arrangerer igen i år gymnastikskole i Bolbro og Bellinge, et godt bud på en sjov sommerferieaktivitet.

DGFs sommer-gymnastikskole, som afvikles i samarbejde med hhv. Bellinge Gymnasterne og Bolbro GF er ensbetydende med tre dage med masser af gymnastik, leg og sved på panden.

Der bliver bygget menneskepyramider, sjippet, sprunget på måtte, hoppet til god musik og meget mere på gymnastikskolen.  

- Gymnastikskolen er en sjov sommeraktivitet for børn, som godt kan lide at bevæge sig og blive udfordret. Samtidig er det et meget socialt arrangement, hvor nye venskaber knyttes og hvor børnene kan prøve kræfter med mange forskellige former for gymnastik, fortæller breddekonsulent Pil Christiane Jensen fra Danmarks Gymnastik Forbund. 

Gymnastikskolen afvikles i hhv. Odense Idrætspark (Bolbro GF) fra 6.-8. august for børn i alderen 5-11 år og i Bellinge Idrætscenter fra  30. juni - 2. juli for børn i alderen 6-15 år.

Både nybegyndere og øvede kan være med. Der afvikles i alt 9 gymnastikskoler i DGF-regi rundt om i landet.

Læs mere her