I det fynske folks tjeneste

Krise: H.C. Andersens dyrebare værker spises af egen blæk

H.C. Andersen bliver læst og elsket verden over. Hvis det skal blive ved, skal den verdensberømte forfatter på finansloven. Hans værker er nemlig ved at blive ædt op indefra.

00:39

Johannes Nørregaard Frandsen, leder af H.C. Andersen Centret, vil have H.C. Andersen på finansloven, så hans værker kan bevares og udbredes fremover. Video: Reza Sahraei

H.C. Andersens værker er erklæret verdensarv af UNESCO. Det betyder, at de kostbare sider skal opbevares sikkert, så eftertiden også kan få glæde af verdens mest berømte danskers historier. 

Men de dyrebare skrifter er i fare. De er skrevet med såkaldt gallusblæk, en metallisk blæk, der stille og roligt æder papiret. Derfor er det bidende nødvendigt at få digitaliseret de omkring 50.000 sider, som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek i København.  

Manuskripterne er truede og kan blive ødelagt i de nærmeste år. Derfor er det på høje tid at få H.C. Andersens værker digitaliseret.

Johannes Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet

Digitalisering af så store mængder tekst koster penge, rigtigt mange penge. Blandt andet derfor har Johannes Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet, taget initiativ til at få gjort H.C. Andersen til et nationalt anliggende.

H.C. Andersen: Et nationalt anliggende

Så onsdag den 12. december afholdes der høring på Christiansborg med det formål at få H.C. Andersen på finansloven. Dermed bliver der adgang til de millionbevillinger, som er er helt nødvendige for blandt andet digitalisering af værkerne og tidssvarende oversættelser.

- Jeg kan slet ikke forstå, hvis det ikke kan lade sig gøre. Grundtvig, Kaj Munk og Kierkegaard er der i forvejen, så vi mangler i høj grad H.C. Andersen, som er den mest kendte overhovedet. Så jeg vil tro, at der er rigtigt gode chancer for at få H.C. Andersen på finansloven, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

I godt selskab

Når det gælder tre andre store, danske forfattere som Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig og Kaj Munk, så er forskningen af deres værker allerede på finansloven med årlige millionbevillinger, og nu er der altså en række stemmer, som taler for at det samme skal ske med forskningen i H.C. Andersen. Det bør være et nationalt anliggende, mener Johannes Nørregaard Frandsen.

- H.C. Andersen er uden sammenligning verdens mest kendte dansker. Hans betydning har ingen grænser. Alle mennesker i verden forbinder ham med Danmark. Derfor er det rimeligt, at et nationalt ansvar tager fat, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

H.C. Andersen er uden sammenligning verdens mest kendte dansker. Hans betydning har ingen grænser. Alle mennesker i verden forbinder ham med Danmark

Johannes Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet

Rædselsfulde oversættelser

Hvis det lykkes for forskerne at få adgang til millionerne på finansloven, så er der - udover den store digitalisering - tre store projekter på ønskesedlen. Blandt andet nye og tidssvarende oversættelser af de gamle tekster.

 - Der er rædselsfulde oversættelser derude i verden, der gør ham til en børneforfatter. Og det er han jo kun delvist, han er meget andet end det. Vi vil også gerne oversætte ham til mandarin, verdens største sprog. Det kan vi ikke selv magte på Syddansk Universitet, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Derudover skal der forskes mere i såkaldt "mapping". Det handler om at kortlægge H.C. Andersens betydning ude i verden, i de enkelte lande. Det er der nemlig store variation i. Der er allerede lavet studier af Kina, Portugal, Rusland og Italien.

 - Her kan vi se, at H.C. Andersen er en anden, end vi tror. Han er også kinesisk, portugisisk, russisk og italiensk. Vi kan se hans kolossale betydning i de her lande. Så ved at kortlægge hans betydning i for eksempel Kina, så bygger vi en bro. Verdens længeste bro, verdens største kulturbro, siger Johannes Nørregaard Frandsen

Det er national kulturarv, som vi har med at gøre. Om noget er national kulturarv, så er det H.C. Andersen

Johannes Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet

Slutteligt er der også brug for flere penge til at arbejde med H.C. Andersen i undervisningen i skolerne.

Samlet set er alt dette særdeles dyrt, så det kan Odense by og Syddansk Universitet ikke løfte selv.

- Det vil heller ikke være rimeligt, for det er national kulturarv, som vi har med at gøre. Om noget er national kulturarv, så er det H.C. Andersen, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Syddansk Universitet (SDU), Odense Bys Museer og H.C. Andersen Fonden står bag høringen på Christiansborg, hvor blandt andre kulturminister Mette Bock (LA), H.C. Andersen-forskere, Christiansborgpolitikere, VisitDenmark og generalkonsulen fra Guangzhou i Kina drøfter, hvad Danmark vil med H.C. Andersen.

00:35

Johannes Nørregaard Frandsen, leder af H.C. Andersen Centret, vil have H.C. Andersen på finansloven, så hans værker kan bevares og udbredes fremover.  Video: Reza Sahraei

Luk video