I det fynske folks tjeneste

Hotelkonge betalte 13 kroner i timen

Den odenseanske hotelkonge Jan Milling har i følge Fagbladet 3F sat en polak til at renovere sin mondæne villa på Langelinie for kun 13 kroner i timen.

Fagforeningen 3F mener at en polak anlagde swimmingpool ved denne villa for 13 kroner i timen

1 af 2

Den 32-årige Pawl Czaprowske kom til Fyn i april sidste år, og fik kontrakt som altmuligmand på Hotel Plaza i Odense til 100 kroner i timen. Kontrakten trådte dog først i kraft, når polakken fik arbejdstilladelse, og da det trak ud, blev Czaprowske i stedet sat til at renovere Jan Millings privatvilla. I følge 3Fs oplysninger arbejdede manden her 11 timer dagligt, og flere uger i træk uden fridage.

16 dage uden fridage

Polakken har noteret sine arbejdstider i en dagbog, og i alt arbejdede han 380 timer hos Jan Milling og fik 5000 kroner for indsatsen. Timeløn: 13 kroner i timen.

Da arbejdstillladsen endelig kom blev Pawel Czaprowkske sat til arbejde på hotellet, men da han arbejde langt mere end aftalt i kontrakten uden merbetaling, var hans reele løn kun omkring 70 kroner i timen.

3F vil nu kræve, at Jan Milling betaler 108.000 kroner i manglende løn og betaling til polakken.

Jan Milling har i følge fagbladet ikke ønsket at kommentere sagen.