I det fynske folks tjeneste

To indbrudstyve taget på autoophug

Fredag aften blev to unge mænd anholdt for indbrud i autoophug i Odense.

Et vidne kontaktede klokken 21.49 lørdag aften Fyns Politi. Vidnet havde set to personer gå rundt - uden for åbningstiden - i virksomheden Odense Autogenbrug på Kildemosevej i det vestlige Odense.

- Vi sendte en patrulje til stedet, og de fandt ganske rigtigt to unge mænd inde i viksomheden, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

De to mænd forsøgte at stikke af, men blev indhentet. De nægtede pure, at de var på tyvetogt.

Det viste sig at være en 21-årig mand fra Otterup og en 22-årig mand fra Odense. De blev taget med til afhøring på politigården i Odense. Begge mænd er kendt af politiet for tilsvarende kriminalitet.