I det fynske folks tjeneste

Industri-job forsvinder fra Fyn

Stort fald i antallet af industriarbejdspladser på Fyn. Ny opgørelse viser, at Langeland og Kerteminde er hårdest ramt med et fald på over 60 procent.

Stort fald i antallet af industriarbejdspladser på Fyn. Ny opgørelse viser, at Langeland og Kerteminde er hårdest ramt med et fald på over 60 procent

En ny opgørelse fra Tænketanken KRAKA viser, at antallet af industriarbejdspladser på Fyn har været i nærmest frit fald siden år 2000.

Faldet er størst på Langeland, i Kerteminde og Odense mere et fald omkring 60 procent.

Mandag 17. november sætter en konference arrangeret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fokus på udfordringen om at fastholde og etablere industriarbejdspladser.

Konferencen byder blandt andet på et oplæg om den nyeste forskning leveret af Kraka samt eksempler på virksomheder i landdistrikterne, som bevarer produktionen i landet og udnytter de fælles kompetencer i et lokalområde i stedet for at outsource til udlandet.

Foruden ministeren for by, bolig og landdistrikter deltager både beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen samt direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad og formanden for CO-industri Claus Jensen.

Tab af industriarbejdspladser 2000 - 2012

Assens 26,98 procent

Faaborg-Midtfyn 29,24 procent

Kerteminde 60,56 procent

Langeland 61,07 procent

Middelfart 49,69 procent

Nordfyn 24,70 procent

Nyborg 26,05 procent

Odense 51,65 procent

Svendborg 21,64 procent

Ærø 30,70 procent

Kilde: Tænketanken KRAKA