Institut for Transportstudier har undersøgt muligheden for en ny
bro, der skulle "fremme sammenhængskraften i Danmark". Men med
Femernbroen er det urealistisk, konkluderer undersøgelsen ifølge Jydske Vestkysten.
Det var Center for Erhvervsudvikling i Sønderborg, der havde
ønsket undersøgelsen, og det har nu opgivet idéen, siger
direktør Hans Martens.
- Med en Femernbro er oplandet ikke stort nok befolkningsmæssigt. Det er konklusionen i undersøgelsen, siger han.
- En bro her vil kun betyde 30 kilometers længere kørsel på ruten mellem København og Hamburg i forhold til ruten mellem København og Hamburg via en Femernbro. Så der er ikke en stor besparelse i transporttiden ved at vælge Femernbroen, siger Hans Martens.