I det fynske folks tjeneste

Ingen støtte til gartneri-erhvervet

De betrængte erhvervsgartnerne får ikke lavere priser på naturgas. Forhandlingerne mellem erhvervsgartnerne og DONG endte torsdag uden resultat.

Sammenbrud i forhandlingerne med DONG

De betrængte erhvervsgartnerne får ikke lavere priser på naturgas. Forhandlingerne mellem erhvervsgartnerne og DONG endte torsdag uden resultat.

Et møde mellem erhvervsgartnerne, DONG, De Danske Krafvarmeværker og Energistyrelsen endte torsdag eftermiddag uden resultat.

"DONG havde medbragt et nyt tilbud, der var strikket sammen på kommercielle vilkår. Der var overhovedet ingen indrømmelser til os", siger direktør i Erhvervsgartneriforeningen Jan Hassing.

Dermed får erhvervsgartnerne ikke det ønskede nedslag i prisen på naturgas, og det betyder at krisen i branchen vil fortsætte. Flere gartnerier balancerer på konkursens rand på grund af skyhøje energipriser, der gør det svært for de danske gartnere at konkurrere med udlandet.

"Efter DONGs udspil torsdag vil mange gartnerier formentlig overveje at droppe naturgas og gå over til kulfyring", forudser Jan Hassing.

Efter det afbrudte møde torsdag vil erhvervsgartnerne i et sidste forsøg rette direkte henvendelse til Miljøminister Svend Auken(S).

"Det er vores sidste håb, at politikerne vil gribe ind over for DONG, og sørge for at vi kan konkurrere på lige vilkår med gartnerne i Holland", siger Jan Hassing.

6000 mennesker er i dag beskæftiget inden for gartnerierhvervet, som for halvdelens vedkommende hører hjemme på Fyn.