Jordbrugsforskning spares væk

24 stillinger forsvinder fra Forskningscenter Årslev. Det betyder at jordbrugsforskningen kommer til at køre på et ualmindelig lavt blus. De mange fyringer og stillingsreduktioner er resultatet af regeringens såkaldte \"dødsliste\" over nævn og puljer.

-

24 stillinger forsvinder fra Forskningscenter Årslev. Det betyder at jordbrugsforskningen kommer til at køre på et ualmindelig lavt blus. De mange fyringer og stillingsreduktioner er resultatet af regeringens såkaldte \"dødsliste\" over nævn og puljer.

Afdeling nedlægges efter fem års opbygning
Centrets biokemiske afdeling er blevet nedlagt med øjeblikkelig virkning. Den biokemiske afdeling har ellers været under opbygning i fem år.

Tæt på at være internationalt førende
Forskningschef Ole Callesen siger til Landbrug Fyn at forskningen på Forskningscenter Årslev er tæt på at være internationalt førende på havebrugsområdet, eller rettere var. For med de manglende bevillinger er centret tæt på at miste sit eksistensgrundlag.

Nedgang i medarbejderstaben på 38 procent
Med udgangen af 2002 vil medarbejderstaben være reduceret med 38 procent. Her i blandt fire seniorforskere som normalt er dem, der trækker det virkelig tunge læs, når det drejer sig om at finde ny viden om jordbrug.

Dobbelte udmeldinger fra regeringen
Statsministeren har på et topmøde i Barcelona skrevet under på at ville øge den offentlige forskningsindsats, så den kommer til at udgøre tre procent af bruttonationalproduktet. Derfor undrer forskningschef Ole Callesen sig da også over de voldsomme nedskæringer på området. \"Danmark ligger blandt de laveste i hele Europa, når det gælder offentlig forskning - langt under en procent\", siger Ole Callesen.

Oversigt

    Oversigt