I det fynske folks tjeneste

Jorden er giftig: Sådan forurener vi jorden i dag

Lige som vi kan se tilbage på fortidens store forurenere, kan mennesker om 50 år måske undre sig over, hvad vi gør i dag. Foto: Ole Holbech

I dag kan man se tilbage på fortidens miljøsynder, når man ser på kortet over forurenede grunde. Her er tre bud på, hvor fremtidens miljøsyndere skal findes.

Når man studerer kortet over forurenede grunde på Fyn er det let at se, hvad der har været fortidens miljøsyndere. De største jordforureninger stammer fra gasværker, benzinstationer, renserier og maskinstationer.

Selvom det med nutidens briller er oplagt og tydeligt, at netop den type virksomheder kan give anledning til jordforurening, så var det ikke ligeså oplagt i 70'erne og 80'erne, og dengang handlede man ud fra den viden og de regler, som gjaldt på det tidspunkt.

Læs også Jorden er giftig hos Per og Signe

Det samme gør vi i dag. Handler ud fra de gældende regler og med den viden som vi nu har på miljøområdet. Men hvis man kunne kigge ind i en forureningskrystalkugle, hvad ville så være fremtidens miljøproblemer.

Vi har bedt tre organisationer om at komme med deres bud på, hvor fremtidens forurening skal findes. Hvad er det, der truer miljøet nu og som vil være "fortidens miljøsyndere", når vi kigger 50 år tilbage i 2068.

DN: Sprøjtegifte er fremtidens problem 

Hos Danmarks Naturfredningsforening er svaret på spørgsmålet om fremtidens forurening helt klart. Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, siger.

- Jeg tror, at det de fleste vil undre sig over og beklage er, at vi i 2018 ikke tog vare på vores rene drikkevand. De fleste ved godt, hvordan man skal gøre, og at den måde, vi dyrker landbruget på, ikke er foreneligt med rent drikkevand. Man vil om 50 år spørge sig selv om, hvorfor greb vi ikke ind og sikrede, at der ikke måtte bruges sprøjtegift, der hvor vi indvinder drikkevand. Det er ikke, fordi advarselslamperne ikke blinker. Det er over 60 procent af arealet der, bliver sprøjtet, og det gør man, selvom man godt ved, at det her er risikabelt overfor vores fremtidige drikkevand.

Jeg tror, at det de fleste vil undre sig over og beklage er, at vi i i 2018 ikke tog vare på vores rene drikkevand.

Ella Maria Bisschop-Larsen, DN

Læs også Jorden er giftig: Flere tusinde fynske grunde er forurenede

Danva: Nødvendigt at skærme drikkevand

Hos interesseorganisationen Danva, der arbejder med vand og spildevand i Danmark har kommunikationschef Karsten Bjørno også et klart bud på, hvad der bliver fremtidens fourening.

- Jeg tror, at vi om 50 år vil undre os over, at vi brugte pesticider, som vi bruger i dag. Lidt ligesom vi i dag ryster på hovedet over, at vi tidligere har brugt DDT og atrazin. De pesticidrester som allerede er på vej ned i grundvandet nu, vil sandsynligvis også være der, når vi skriver 2068. Men jeg er helt sikker på, at man vil være mere opmærksom på, at skærme naturen og grundvandet, end man har gjort tidligere, og det er også nødvendigt, fordi der er færre steder at finde drikkevand i fremtiden.

Jeg tror, at vi om 50 år vil undre os over, at vi brugte pesticider, som vi bruger i dag. Lidt ligesom vi i dag ryster på hovedet over, at vi tidligere har brugt DDT og atrazin.

Karsten Bjørno, kommunikationschef, DANVA

Derfor bør man også sætte ind med sprøjtefri beskyttelseszoner der, hvor vi indvinder drikkevand. Der er slet ingen tvivl om, at mange af de midler, som man bruger i dag og tror er uskadelige, der vil man finde ud af, at de også vil finde vej til drikkevandet, eksempelvis glyphosat og bentazon, som både private og landbruget bruger, og som vi også allerede i dag finder i vores grundvand. 

Forsker: Hormonforstyrrende stoffer vil påvirke menneskers sundhed

En af landets førende miljøforskere, professor Poul Bjerregaard fra SDU, mener også, at vi om 50 år vil se tilbage, og undre os over, hvordan vi brugte kemikalier, som vi ikke kender konsekvenserne af.

Læs også Naturen er død: Jorden er på vej ind i en ny tidsalder

- De værste problemer i fremtiden bliver i min optik ikke forurening af naturen, men hormonforstyrrende stoffer, som påvirker den menneskelige sundhed. Det er stoffer fra kemikalier, som vi bliver udsat for i vores hverdag, som vi kan se har sammenhænge til livsstilssygdomme, reproduktion og mentale sygdomme. 

Mit gæt er, at dem der lever om 50 år vil se tilbage, og undre sig over, at man tog så mange syntetiske kemikalier i brug uden at have testet dem ordentligt.

Poul Bjerregaard, professor  fra SDU

Noget af det skyldes, at vi ikke ved nok om stofferne endnu, og at vores viden er for begrænset til at sætte ind de rigtige steder, men mit gæt er, at dem, der lever om 50 år vil se tilbage på det her, og undre sig over, at man tog så mange syntetiske kemikalier i brug uden at have testet dem ordentligt. Men det skyldes, at man indenfor det her område har nogle voldsomme interesser, fordi den kemiske industri er så magtfuld.

Ved du noget? Så send os et tip