Julesulen reddet i Vester Hæsinge

Så er flæskestegen til julen reddet. Den lokale slagters kalender med årets juleslagtninger er fundet. Til gengæld mangler slagteren i Vester Hæsinge at komme af med sin dusør til den ukendte finder.

Lykkelig slagter

Julesulen var i overhængende fare i Vester Hæsinge i sidste uge. Slagter Stefan Jensens kalender med alle ordrene til årets juleslagtninger var forsvundet.

Nu er den fundet igen og indleveret hos slagterens genbo, Maskinfabrikken KEN i Brobyværk af en eller flere ukendte "helte". 

- Jeg er selvfølgelig lykkelig, siger slagteren Stefan Jensen, der tilsyneladende havde tabt den lige uden for sit hus.

Hotdogs i dusør

Slagteren havde udlovet en dusør på 2000 kr., men da han ikke ved, hvem finderen var, så har han lavet en aftale med Maskinfabrikken om, at de får hotdogs i findeløn i stedet. 

Oversigt

    Oversigt