Kæmpekontrakt til Lindø

Lindøværftet i Munkebo har netop hevet en kæmpeordre i land. Onsdag eftermiddag klokken 13.30 underskrev Lindøværftet og Søværnets Materialkommando en kontrakt om at værftet skal bygge tre patruljeskibe til Forsvaret.

De tre patruljeskibe skal leveres mellem 2010 og 2012 og det første skib påbegyndes allerede i 2008.

Bygningen af skibene vil i gennemsnit give beskæftigelse til 300 medarbejdere på værftet indtil den sidste levering i 2012.

Skibene bliver cirka 138 meter lange og 19,8 meter brede og vil have samme udseende som de to skibe Lindøværftet leverede til Forsvaret i 2003 og 2004.

Oversigt

    Oversigt