Kartofler på altanen

En fynsk opfinder er godt i gang med at gøre køkkenhaven overflødig.

I hvert fald kan du nu nøjes med en plastpotte, hvis du selv vil dyrke dine kartofler. En snedig opfinder, en gartner, en plastikvirksomhed og Udvikling Odense har udviklet en helt ny plastpotte, der gør det muligt at plukke kartoflerne og sætte planterne tilbage, så der kan komme flere.

- Man tænker kartoffeldyrkning på en helt ny måde. Ikke at det er raketvidenskab, men man har fået en rigtig god idé, som kan skabe vækst og begejstring, siger Axel Lund Hansen fra Udvikling Odense til TV2/Fyn.

Han håber at idéen på sigt kan skabe 10 nye arbejdspladser. Men det er et stykke ude i fremtiden.

Dagen i dag blev brugt til markedsføring på blandt andet Albanigades Plejecenter. Her var beboerne begejstede for kartoffelpotten.

- Det er imponerende og fantastisk, lød den glade melding fra flere af beboerne.

Se hvordan opfindelsen fungerer i vores udsendelse kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt