Kendt håndboldmålmand køber op på Nyborg Havn

Kay Jørgensen har købt større ejendomskompleks på Vesterhavnen i Nyborg

En af Danmarks bedste håndboldmålmænd igennem tiderne, Kay Jørgensen, er blevet ejer af en større bid af bebyggelsen på Nyborgs Vesterhavn.

Den tidligere landsholdsmålmand har købt lejlighederne i Vesterhavnen 74, 76, 78, 80 og 82. Dermed har hans ejendomsselskab Jørgensen Group Aps. fuldt hus i den bebyggelse, som i sin tid blev opført af SEP Gruppen.

 

Det er disse ejendomme Jørgensen Group har købt
Det er disse ejendomme Jørgensen Group har købt

Det er Ejendomsselskabet Vængegaarden i Odense, der er sælger.

Sammenlagt er der ifølge den digitale tinglysning optaget realkreditlån i underkanten af 100 millioner kroner for at finansiere handlerne. 

Ud over de nævnte ejendomme købte Jørgensen Group i 2016 Vesterhavnen 6 og 8 af den kendte indehaver af Boliggruppen, Carsten Skov.

 

Kay Jørgensen ejer Jørgensen Group via selskabet Kay Jørgensen Sport Holding Aps., der har Ronni og Casper Jørgensen som minoritetsaktionærer,

Kay Jørgensen sluttede sin aktive karriere i 1980 efter 213 landskampe, flere OL- og verdensmesterskaber.

Han har drevet flere butikker i Sportmasterkæden, der i 2012 blev solgt til kapitalfonden Nordic Capital, der siden har fået Goldman Sachs med i ejerkredsen.

Kay Jørgensen Sport Holding tjente i det senest offentliggjorte regnskab for 2016/17 knap tre millioner kroner.

Egenkapitalen var på 54,5 millioner kroner. 

 

 

Oversigt

    Oversigt