I det fynske folks tjeneste

Klostervejdrab: Gymnasielærer kræves anbragt på ubestemt tid

Anklageskriftet mod en 48-årig gymnasielærer er klar. Kravet er anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Det skriver fyens.dk. 

Det var i juni, at den 48-årige gymnasielærer dræbte den 24-årige farmaceutstuderende Mette Marie Tang med en fileteringskniv. 

Drabet skete i en baggård på Klostervej. Manden forklarede under et grundlovsforhør, at han havde følt sig chikaneret også af den 24-årige. 

- Hun var dødsdømt. Hun skulle bare dø, sagde han under forhøret. 

Manden har siden siddet varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor han har været under en mentalundersøgelse. 

Ifølge fyens.dk kommer sagen for retten som en tilståelsessag med dommer og domsmænd den 20. januar 2016. Og det er altså her, at anklagemyndigheden vil kræve den tiltalte anbragt på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. 

Ved du noget? Så send os et tip