Kog vandet i Dalby

Dalby Vandværk har fundet E-coli bakterier i vandet. Derfor skal beboerne koge vandet inden det bruges.

Dalby Vandværk oplyser, at de knapt 1000 husstande der får vand fra Dalby Vandværk og Vand-Sam skal koge deres vand.

Vandværket har fundet E-coli bakterier. Vandet må gerne bruges til at bade i, men må ikke indtages uden at blive kogt.

Alle berørte husstande vil modtage yderligere information om problemet. Dalby Vandværk ved endnu ikke, hvornår vandet er rent igen.

Oversigt

    Oversigt