I det fynske folks tjeneste

Kold og våd sommer: Udsigt til ringe vinhøst

Vinhøsten hos de fynske vinbønder er så småt ved at komme i gang, men der er udsigt til en dårligere høst end normalt.

00:37

Foto: Ole Holbech

Foto: Ole Holbech

1 af 3

Vindruerne på markerne ved Magtenbølle Vingård er næsten klar til at blive plukket. Men i år har de fynske vinbønder været ramt af en våd og kold sommer. Så høsten er forsinket og udbyttet bliver ringere end tidligere år.

- Den kolde og våde sommer betyder, at jeg får mindre vin. Og jeg får en ringere kvalitet vin, end jeg kunne have tænkt mig, fortæller Leif Petersen fra Magtenbølle Vingård.  

Magtenbølle Vingård er en af de mindre vingårde på Fyn. Leif Petersen har 700 vinstokke, og det kan på en god sæson giver 700 flasker vin.

Det kolde og våde forår får skylden for den ringere høst.

- Der er kommet rigtig meget vand i blomstringsperioden, så blomsterne er blev slået i stykker af regnen. Vi får heller ikke den mængde vin, som vi plejer. Den kolde sommer betyder også, at vores druer ikke er så modne, som de skulle være, siger Leif Petersen.

Læs også Fynsk vinbonde: Forventningerne til årets vin er meget høj

Mindre sukker i druerne

En varm og solrig sensommer kunne have rettet op på vinhøsten, men sådan gik det ikke. Især september blev rigtig kold og våd. Ifølge DMI skal vi helt tilbage til 2001 for at finde en mere regnfuld september.

Den kolde sensommer betyder også, at der er mindre sukker i druerne, end der gerne skulle være. Det giver udfordringer, når druerne skal blive til vin.

- Jeg bliver nødt til at tilsætte noget sukker i de druer, hvor der ikke er sukker nok. Og så skal jeg også have fremhævet den druesmag, der er i druerne. Det kan jeg gøre ved at bruge forskellige typer gær i vinen, fortæller Leif Petersen fra Magtenbølle Vingård.

Læs også Fynske vinavlere jubler over varmt vejr

Rekordhøst i 2016

Dette års ringere vinhøst kommer efter sidste års rekord-høst. Vinhøsten i 2016 slog alle rekorder i både mængder og kvalitet. Hos en række vinavlere blev høsten i 2016 over 40 procent større end året før.

Danmark blev først godkendt til at sælge danskproduceret vin i 2000. Dengang var der seks producenter. I dag er der omkring 1.200 medlemmer af vinavlerforeningen. De fleste er dog hobbyavlere.

01:37 Luk video