I det fynske folks tjeneste

Krig mod fugt og skimmel

Nu bliver der erklæret krig mod fugt og skimmel i danske boliger.

Astma Alergiforbundet har uddannet et landsdækkende korps af konsulenter, som står klar til at rykke ud til familier, som gerne vil have et sundt indeklima.

Fugt og skimmelsvamp kan skjule sig under taptetet, bag skabe og gardiner - og det er ikke altid man lige kan se det.

Derfor har Astma Allergiforbundet allieret sig med det private firma OBH Ingeniørservice - for at hjælpe familier med dårligt indeklima.

Astma-Allergiforbundet har haft byggesagkyndige fra OBH Ingeniørservice på skolebænken - så de nu er i stand til også at afdække boligens indeklima.

Uddannelsen er lavet i samarbejde med landets førende mikrobiologer og teknikere.

Meningen er, at danske boligejere skal kunne bestille en indeklima-rapport - på samme måde, som man i dag kan bestille en tilstandsrapport.

Astma-Allergi Forbundet har udloddet 10 gratis indeklima-rapporter - og man kan deltage i lodtrækningen ved at klikke sig ind på www.astma-allergi.dk

Læs mere