I det fynske folks tjeneste

Krydderi: Melanie C. i Odenses nye kulturhus Odeon

Den tidligere Sporty Spice fra det verdensberømte girlpower-band Spice Girls går på scenen i Odenses nye Odeon til april.

Foto: PR foto

Odeon byder 29. april på koncert med den britiske popsanger Melanie C.  Melanie C. var med i gruppen Spice Girls, og hun har siden skabt sig en succesrig solo-karriere.

Til koncerten i Odeon 29. april  optræder hun med en lang række af sine tidligere hits sammen med numre fra det nye  album ”Version of Me”.

Koncerten er en del af en ni dage lang fejring af Danmarks nyeste kulturhus, Odeon i Odense:

- Vi er meget glade for, at Melanie C. nu har sat Odense på forårets nye tour rundt i Europa. Hun har mange fans blandt dem, der tidligere var fans af Spice Girls – men også mange yngre fans, der er kommet til senere. Så der er noget for både mødre og døtre – og ja, en del mandlige fans har hun også, siger programansvarlig for Odeons fejring, Finn Schumacker.

Fynske forbindelser

Melanie C har været på Fyn før. Hun stod på scenen på Midtfyns Festivallen i 2001.  Og da fynske MØ modtog P3Prisen i 2014 var det Melanie C., der overrakte prisen.

- Jeg elsker hendes stemme og lidt skæve personlighed. Hun er så sød, hun begyndte at græde, da hun så mig. Det er utroligt, så mange kvindelige kunstnere, som Adele og Ellie Goulding, der fortæller at Spice Girls er en stor inspiration for dem, siger Melanie C.

Mø har desuden selv indspillet en coverversion af Spice Girls' sang ”Say You'll Be There”.

Fakta om Melanie C.

  • Spiller i ODEON, Store sal, lørdag 29. april 2017 kl. 20.00
  • Nyt album: ”Version of Me” udgivet I 2016
  • Europatouren fra april 2017 går til Tyskland, Danmark, Irland og Schweiz
  • Se mere på: www.melaniec.net
  • Billetpriser fra kr. 245,-
  • Køb billetter her: www.odeonodense.dk/grandopening
  • Billetsalget begynder onsdag den 15/3 kl. 12

 

Læs også Melanie C hovednavn på årets Midtfyns Festival