I denne weekend var der officiel åbning af stedet, der ligger i Brandt Klædefabrik, og som samler flere kulturelle institutioner i Odense. Her kunne odenseanerne se og opleve det nye sted - og det var der mange, er gjorde.
Badstuen, Internationalt Hus, filmværkstedet og Studenterhuset har til huse i Kulturmaskinen - og Tidens Samling samt Studenterpræsen er på vej.
På sin hjemmeside skriver folkene bag Kulturmaskinen, at stedet bliver byens nye kulturelle legeplads, med muligheder for kulturelle arrangementer i de nyindrettede lokaler og i den nye "Farvergården", der er specialindrettet til udendørs kulturbegivenheder: Fra udendørs musikfestivals med et par tusinde deltagere, rockkoncerter i Magasinet med op til 800 deltagere ? til de helt intime begivenheder i den nye cafe eller koncertsalen med plads til 300 tilhørere.