KV17: Erhvervsliv vil på politikernes dagsorden

Odense er allerede godt på vej med gode erhvervsvenlige tiltag, lød det fredag morgen fra Niels Thorborg, ejer af 3C Groups, som deltog på mødet.

I disse dage kører Dansk Industri landet tyndt i bus.

Erhvervsorganisationens lokale medlemmer møder lokalpolitikerne i 21 danske byer til debat.

quote Vi synes fra dansk industris side, at det er utrolig vigtigt at fortælle kommunalpolitikere, at valget ikke bare handler om velfærd. Det handler også handler om arbejdspladser, om at skabe de rigtige rammevilkår for virksomhederne.

Poul Strandmark, formand for Dansk Industri Fyn

Målsætningen med debat-karavanen er at sætte fokus på erhvervslivets rammevilkår i forbindelse med det forestående kommunalvalg.

Fredag morgen nåede bussen til Odense.

- Vi synes fra dansk industris side, at det er utrolig vigtigt at fortælle kommunalpolitikere, at valget ikke bare handler om velfærd. Det handler også handler om arbejdspladser, om at skabe de rigtige rammevilkår for virksomhederne, sagde Poul Strandmark, formand for Dansk Industri Fyn.

Første stop på ruten i Odense fredag var hos genvindingskoncernen HJ Hansen på Havnegade.

På dagsordenen var særligt skatter og afgifter, infrastruktur og erhvervsservice.

Odense godt på vej

En af de erhvervsfolk, der deltog i debatten var Niels Thorborg, ejer af 3C Groups.

- Det er svært at sige, hvad der nøjagtig er det vigtigste for os som erhvervsfolk. Men det er godt en fredag formiddag at komme ud og besøge nogle spændende virksomheder og samtidig få lov at debattere med vores lokale politikere, siger Niels Thorborg.

Men selvom erhvervsfolkene ikke holdt sig tilbage med både ønsker og gode råd til deres lokale politikere på mødet fredag morgen, var vurderingen af Odenses indsats over for erhvervslivet også positiv.

Mange forbedringer er allerede sat i værk, lød det fra Niels Thorborg. 

- Jeg synes, man skal passe på med at mene, at der er en hel masse ting, der skal laves om. Man har gjort mange ting de forgangne år, og lige nu venter vi på, at de ting kommer til at ske.

Oversigt

    Oversigt